Bedre liv med social træning

Silkeborg Kommunes socialpsykiatri deltager i et projekt sammen med 8 andre kommuner i Danmark. Projektet skal undersøge om Socialfærdighedstræning i grupper kan være med til at øge recoveryprocessen for den enkelte.

Projektet har en kontrolgruppe som får § 85 støtte udmålt efter det funktionsniveau som borgeren har. Derudover er der en gruppe som udover deres § 85 støtte også modtager 9 måneders socialfærdighedstræning i gruppe – i alt 36 gruppesessioner.

I gruppen er der 8-10 borgere og der er to uddannede gruppeledere

De overordnede temaer der gennemgås i gruppeforløbet er: Medicinhåndtering, symptom-mestring, samtalefærdigheder og konfliktløsning.

Der er en fast struktur på hvert gruppemøde, med et lille oplæg fra gruppelederne omkring dagens emne, derefter er det gruppens erfaringer og problematikker der bliver inddraget på forskellig vis.

Vi skal i Socialpsykiatrisk Center kører 7 gruppeforløb i projektperioden, som strækker sig fra dec. 2013 – dec. 2016.

2 grupper er afsluttede og 2 er godt i gang. Der starter nye grupper op i efteråret og til januar 2016.

Der har været mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne i de første to grupper.

De beskriver følgende effekter af forløbet:

  • Bedre til at begå sig i sociale sammenhænge
  • Opmærksomhed på, at der er andre der har samme problematikker som ”mig”
  • Bedre til at sige fra
  • Bedre til at passe på sig selv
  • Øget forventning til, hvad der kan ændres

Alle deltager har oplevet, at det er blevet lettere for dem at være og tale i større grupper.

Projektet finansieres af midler fra Socialstyrelsen og den samlede evaluering af projektet udarbejdes af CFK – Center for kvalitetsudvikling i Århus.

For yderligere information kontakt: 
Anneline Reuter ved at sende mail til
arr@silkeborg.dk